Artiklen indeholder reklamelinks
Hvis man har allergiske børn i hjemmet, gør man som regel det, man kan, for at børnene ikke skal få et allergisk anfald. Det er sådan noget som at være opmærksom på den mad, børnene spiser eller at være sikker på, de små kan tåle husdyrene.
Der er dog endnu en ting, som forældre med allergiske børn bør gøre – de bør stoppe med at ryge. Det forudsætter selvfølgelig, at de ryger i forvejen, men tobaksrøg er altid skadeligt for mennesker og børn især, men i særlig grad allergiramte børn.
Allergiske børn har nemlig oftest meget følsomme slimhinder, og de irriteres let af mange forskellige stoffer, men især er tobaksrøg problematisk.
Man kan også mindske risikoen for, at børn får en overfølsomhed, ved at skåne dem for passiv rygning og ryge udenfor, som også er Astma-Allergi Danmarks råd.
Få hjælp fra terapi, Nicorette eller noget tredje
Alle ved, at det kan være svært at stoppe med at ryge, og derfor lyder rådet næsten uanset hvor du spørger, at du skal få hjælp på en eller anden måde. Der findes massevis af hjælpemidler til at stoppe med at ryge, og hvad der passer bedst til den enkelte er individuelt.
Hjælp hjælper dog, pudsigt nok. Langt størstedelen af dem, der forsøger et rygestop uden hjælp, ender med at mislykkes med rygestoppet.
Derfor er det godt, at der findes sådan noget som Nicorette, der kan give noget støtte i processen. Nicorette er et klassisk produkt, som giver noget af den nikotin, som kroppen er blevet vant til, mens man har røget.
Selvom det ikke er optimalt at fortsætte med en afhængighed af nikotin, kan Nicorette give nikotinen på en måde, så man ikke bliver udsat for røg. Nogle af de mest problematiske stoffer i cigaretter er tjærestofferne, som man kan indånde, når cigaretterne brænder, men dem slipper man for med et produkt som Nicorette.
Astmatisk bronkitis er en anden risiko
Ud over at risikere at ens børn udvikler en allergi, eller ens allergiske børn kan få flere anfald på grund af ens rygning, så er børn også i fare for at udvikle astmatisk bronkitis. Det er en ubehagelig sygdom, som får barnet til at hoste meget.
Ud over at selve sygdommen er ubehagelig nok i sig selv, kan astmatisk bronkitis også udvikle sig til reel astma. Astma er ikke helt ulig allergi, da begge dele kan give anfald af forskellige art og styrke, men det er ikke uden grund, at astma og allergi har en fælles interesseorganisation.
Der er flere sammenfald mellem astma og allergi, og mange af problemstillingerne minder om hinanden. Eksempelvis at passiv rygning er et problem for de, der lider af de to lidelser.
Hvis man vil passe godt på sine børns helbred, bør man altså stoppe med rygningen. Det gælder især når børnene er helt små, men faktisk er det gældende i hele barnets opvækst, fordi passiv rygning har en effekt, som bliver bygget op over tid, hvis den får lov til det, ligesom rygning har det på den, der ryger.
