Artiklen indeholder reklamelinks
Pollenkalenderen er til for at hjælpe allergikere. Den giver overblik over de gennemsnitlige pollental over et år. Pollenkalenderen er udarbejdet af Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut.
Kalenderen er bygget efter gennemsnitsværdier fra Københavns målestation fra 1985 og til 2009. Værdierne er baseret på døgntallet, som siger noget om mængden af pollen pr. kubikmeter i alle døgnets 24 timer.
De seks mest allergirelevante pollen i luften i Danmark er hassel, el, elm, birk, græs og bynke, og det er derfor disse pollen, som pollenkalenderen viser forløbet for.
Markante ændringer de seneste år
Pollenkalenderen er som nævnt ovenfor bygget på målinger over to årtier, og selvom der ikke kan ses en stor forskel fra dag til dag eller sågar mellem årene, så har man faktisk oplevet markante ændringer i pollentallene ved sæsonstarten og den samlede mængde pollen for hele pollensæsonen.
Ifølge målingerne kan man nemlig se, at tidspunktet for pollensæsonen har ændret sig. Den falder før, end hvad der har været tilfældet førhen, og dermed er pollensæsonen blevet forlænget gennem de seneste to årtier. Derudover er pollenmængden af både el, hassel, birk og græs generelt stigende.
Pollensæsonen for birk starter i dag op mod tre uger før, end hvad der var tilfældet tilbage i 1977, hvor man første gang målte pollental. For allergikere der reagerer på træarterne el og hassel, er pollensæsonen blevet yderligere forlænget, idet sæsonstarten er blevet op til seks uger tidligere end førhen.
Pollenkalenderen er altså med til at give os indikationer på udviklingen i pollenmængden og tidspunktet for sæsonstarten.
Derfor er pollenkalenderen interessant
For ikke-allergikere kan pollenkalenderen måske virke overflødig. Den bliver dog brugt som et værktøj blandt både praktiserende læger og speciallæger. De benytter nemlig pollenkalenderen, når der skal planlægges behandling for en patient, der har udviklet høfeber, som er forårsaget af pollen.
I de tilfælde hvor høfeberen falder sammen med sæsonen for en bestemt pollentype, er det nemlig oplagt at undersøge, hvorvidt patienten kan være allergisk over for pollen – og hvilken type der får dem til at reagere.
Pollenkalenderen kan desuden være et redskab til de danskere, der er ramt af høfeber, da det kan give en indikator på, hvornår man skal påbegynde brugen af allergipiller som for eksempel Alnok, som mange allergikere tager.
Patienter der er ramt af høfeber, kan, udover pollenkalenderen, også benytte sig af dagens pollental og pollenvarsling, da det kan give en indikator på, hvor stor en mængde pollen, der er i luften på den enkelte dag. Hvis man for eksempel er allergisk over for græs, og oplever, at mængden af græspollen er meget en dag, skal man måske holde sig væk fra områder, hvor der er meget græs.
Alnok mod høfeber
De fleste danskere med høfeber tager medicin mod deres allergi. Tabletterne skal bruges forebyggende, og skal altså tages før, at selve pollensæsonen går i gang – i hvert fald hvis man ønsker en effektiv virkning.
Alnok er et antihistamin, som anvendes mod allergi. Lægemidlet hæmmer nemlig virkningen af histamin, som er med til at give den allergiske reaktion, som for eksempel kløende øjne eller forkølelse. Det virksomme stof i Alnok tabletterne kaldes cetrizin.
Mange allergikere vil efter at have indtaget tabletterne føle sig trætte. En af bivirkningerne ved lægemidlet er nemlig søvnighed, som mange altså må leve med i den tid, hvor pollensæsonen står på.